Do you need an urgent appointment? Then call us on 88 16 96 96 so we can help you with an appointment.
En retentionstråd er en tynd metaltråd, der fastgøres på bagsiden af tænderne med tandlim. Den bruges typisk efter en tandregulering, hvor tænderne er blevet rettet med bøjle, togskinner eller Invisalign.
Formålet med retentionstråden er at holde tænderne i deres nye position. Selvom tænderne står flot og lige efter en tandretning, har de nemlig en naturlig tendens til at flytte sig tilbage til deres originale position igen. Det kaldes tilbagefald eller relaps. En retentionstråd hjælper med at mindske risikoen for, at tænderne rykker sig tilbage.
Retentionstråden sidder oftest bag fortænderne i underkæben, men kan også sidde i overkæben afhængigt af dit tandsæt og den behandling, du har fået.
Når tænderne er blevet rettet under en tandregulering, skal knogle og væv omkring tænderne bruge tid på at stabilisere sig. Selvom selve tandretningen er afsluttet, betyder det ikke, at tænderne automatisk bliver stående samme sted resten af livet. Tænder kan flytte sig af flere årsager:
En retentionstråd fungerer som en fast støtte, der hjælper med at fastholde resultatet efter tandretning. Fordelen er, at den sidder fast, så du ikke selv skal huske at tage den på hver aften, som man skal med en aftagelig retainer.
Mange skal have retentionstråd i mange år – og i nogle tilfælde resten af livet. Det skyldes, at tænder kan blive ved med at flytte sig, også længe efter en tandregulering er afsluttet.
Hvor længe du skal have din retentionstråd, afhænger af dit tandsæt, din tidligere tandstilling og behandlerens vurdering. For nogle er en fast retentionstråd den bedste løsning i underkæben, mens andre også har brug for en aftagelig retainer til overkæben eller som supplement.
Det vigtigste er, at retentionstråden bliver kontrolleret regelmæssigt, så du er sikker på, at den stadig sidder korrekt og holder tænderne på plads.
I starten kan en retentionstråd føles lidt uvant, fordi den sidder på bagsiden af tænderne. De fleste vænner sig dog hurtigt til den, og efter kort tid tænker mange næsten ikke over, at den er der.
Du kan opleve:
En korrekt placeret retentionstråd bør ikke gøre ondt, stikke eller genere. Hvis den føles skarp, løs eller irriterer tungen, bør du kontakte tandlægen.
Ja, en retentionstråd kan godt gå løs. Det kan ske, hvis limen slipper fra én eller flere tænder, eller hvis tråden bliver bøjet. Nogle gange opdager man det hurtigt, fordi tråden føles skarp eller anderledes. Andre gange kan den være delvist løs uden tydelige symptomer. Tegn på, at din retentionstråd kan være løs:
Hvis retentionstråden løsner sig, er det vigtigt, at den bliver repareret hurtigt. Hvis tråden ikke længere holder tænderne korrekt på plads, kan tænderne begynde at flytte sig.
Hvis din retentionstråd er gået løs, bør du kontakte tandlægen og få den kontrolleret. Forsøg ikke selv at klippe, bøje eller fjerne tråden, da det kan skade tænderne eller gøre det sværere at reparere den korrekt. Indtil du kommer til tandlægen, kan du:
Hvis du også har en aftagelig retainer, kan tandlægen rådgive dig om, hvorvidt du skal bruge den midlertidigt, indtil retentionstråden er repareret.
En retentionstråd kræver ekstra grundig mundhygiejne, fordi plak og madrester lettere kan samle sig omkring tråden og tandlimen. Hvis området ikke bliver holdt rent, kan det øge risikoen for tandsten, tandkødsbetændelse og huller i tænderne.
Sådan passer du godt på din retentionstråd:
Din tandplejer kan vise dig, hvordan du bedst renser omkring retentionstråden, så du får fjernet plak uden at beskadige tråden.
Ja, men almindelig tandtråd kan være sværere at bruge, fordi retentionstråden sidder fast bag tænderne. Derfor kan det være nødvendigt at bruge specialtandtråd, superfloss eller små mellemrumsbørster. Det vigtigste er, at du får renset grundigt mellem tænderne og langs tandkødet. Hvis du er i tvivl om teknikken, kan din tandplejer vejlede dig og anbefale de hjælpemidler, der passer bedst til dine tænder.
En retentionstråd er en fast retainer, som sidder limet på bagsiden af tænderne. Den kan ikke tages ud og virker hele tiden. En aftagelig retainer er derimod en skinne eller bøjle, som du selv tager ind og ud. Den bruges ofte om natten og kan være nødvendig som supplement til en fast retentionstråd.
Begge løsninger har samme overordnede formål: at holde tænderne på plads efter tandretning. Hvilken løsning der er bedst, afhænger af dit tandsæt og den behandling, du har fået.
Ja, tænder kan godt flytte sig, selvom du har en retentionstråd. Det kan f.eks. ske, hvis tråden løsner sig, knækker eller bliver bøjet. Det kan også ske, hvis der opstår ændringer i bidet, eller hvis der er stort pres på tænderne fra tandskæren eller tandpres. Derfor er det vigtigt at få retentionstråden kontrolleret regelmæssigt. Jo tidligere man opdager, at tråden ikke fungerer korrekt, desto større er chancen for at undgå, at tænderne flytter sig.
Nej, det gør som regel ikke ondt at få sat en retentionstråd på. Tråden limes fast på bagsiden af tænderne med en særlig tandlim. Behandlingen kræver normalt ikke bedøvelse og er typisk hurtigt overstået. Du kan mærke, at der bliver arbejdet på tænderne, og det kan føles lidt uvant bagefter, men selve behandlingen bør ikke være smertefuld.
Du bør kontakte tandlægen, hvis:
Det er bedre at få tråden tjekket én gang for meget end én gang for lidt. En løs retentionstråd kan nemlig hurtigt påvirke resultatet af din tandretning.
Hos Sehested Tandlægerne tilbyder vi en bred vifte af avancerede tandbehandlinger, der sikrer den bedste pleje for dine tænder og dit tandkød.
Vi inviterer til en eksklusiv aften i klinikken, hvor vi fortæller om mulighederne inden for kosmetisk plast, bidhævning og Invisalign – og hvad der faktisk giver mening, hvis man gerne vil forbedre sit smil.
Læs mere og udfyld formularen her for tilmelding.
Vi inviterer til en eksklusiv aften i klinikken, hvor vi fortæller om mulighederne inden for kosmetisk plast, bidhævning og Invisalign – og hvad der faktisk giver mening, hvis man gerne vil forbedre sit smil.
Læs mere og udfyld formularen her for tilmelding.
%20(1).webp)
%20(1).webp)
%20(1).webp)
