-->

Sidsel er uddannet tandlæge fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet i 2002 og har i over 20 år arbejdet med at bevare og genopbygge smukke og sunde smil. Hun har særlig ekspertise i rehabilitering af svækkede tandsæt, behandling af tandkødssygdomme og kosmetiske rekonstruktioner, hvor æstetik og funktion går hånd i hånd. Hos Sidsel er det vigtigt, at en tandbehandling resulterer i naturlige tænder – både i udseende og følelse.
Hun har gennem mange år opbygget solid erfaring med parodontalkirurgi, behandling af periimplantær sygdom (en plak-associeret inflammatorisk tilstand omkring et tandimplantat, der kan føre til tab af knoglestøtte) og opbygning af slidte tænder, og udfører også rodbehandlinger på både børn og voksne. Hun er særligt dygtig til at møde patienter med tandlægeskræk med empati og ro, og hendes behandlinger er altid smertefri og tilpasset den enkelte.
Som virksomhedsansvarlig tandlæge har Sidsel det juridiske ansvar for, at klinikkens sundhedsfaglige drift drives i overensstemmelse med gældende lovgivning og god faglig praksis. Det betyder blandt andet, at hun løbende sikrer høj patientsikkerhed, kvalitet i behandlingerne og korrekt journalføring.
Fagligt fokus:
– Parodontalkirurgi
– Genopbygning af slidte tænder
– Kosmetisk tandbehandling
– Kroner og broer
– Rehabilitering af svækkede tandsæt
– Behandling og forebyggelse af periimplantær sygdom
– Rodbehandlinger på voksne og børn
– Tryg behandling af patienter med tandlægeskræk
Kurser og efteruddannelse:
– Certificeret i Revolution og evolution i parodontologien– Certificeret i Fast protetik – fra A til Z
– Chicago Mid Winter Meeting v. Chicago Dental Society
– Composite Restoration v. Style Italiano
– Dawson Seminars
– Årskurser og symposier for tandlæger årligt siden 2002
– Medarrangør af symposier og faglige kurser
– Udpeget til medlem af Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn for tandlæger i 6 år
Sidsel møder sine patienter med ro og nærvær og har en særlig evne til at tilpasse behandlingssituationen til den enkeltes behov – med stor respekt for både faglighed og det menneskelige i mødet. “Har du allerede bedøvet mig? Jeg kunne slet ikke mærke det!” – sådan lyder det ofte fra patienterne efter en behandling hos Sidsel.
Sidsel er tilknyttet vores klinik i ILLUM.
