---
title: "Tandbørstning – guide til korrekt børsteteknik  | Sehested Tandlægerne"
description: "At børste tænder korrekt, er ikke bare en daglig rutine – det er fundamentet for sunde tænder og sundt tandkød."
url: "https://www.sehestedtand.dk/viden-om-taender/tandborstning"
source: "https://www.sehestedtand.dk/viden-om-taender/tandborstning"
---
--&gt;

[![Sehested logo](https://cdn.prod.website-files.com/67ef9aef9a7ca7507d060b1f/67f6599e72cc1ecf3dd50d62_sehested-logo.avif)](/)

[X](#)

## Vælg klinik

Har du brug for en akut tid eller bestille tid til behandling? Så ring til os på tlf. [88169696](tel:88169696) eller send os en mail på [info@sehestedtand.dk](mailto:info@sehestedtand.dk?subject=Booking%20fra%20hjemmesiden)

**Frederiksberg**

Smallegade 45  
2000 Frederiksberg

Bestil tid

[Eksisterende patient](#)[Ny patient](#)

København K, ILLUM

Østergade 52  
1100 København

Bestil tid

[Eksisterende patient](#)[Ny patient](#)

**Østerbro**

Strandvejen 32D  
2100 København Ø

Bestil tid

[Eksisterende patient](#)[Ny patient](#)

![Tandbørstning – guide til korrekt børsteteknik ](https://cdn.prod.website-files.com/67f5094557031b248f8705e9/6808c630c1455fe32b72b2d4_foto3.webp)

[Viden om tænder](/viden-om-taender)

# Tandbørstning – guide til korrekt børsteteknik

Udgivelsesdato:

24/4/2025

Senest opdateret:

7/4/2026

[![](https://cdn.prod.website-files.com/67f5094557031b248f8705e9/6980ae776a61a052afc7c2f4_Sara%20Taylor%20-%20tandl%C3%A6ge.webp)  
\
Sara Taylor](/medarbejdere/sara-taylor)

[Priser](/priser)

[Bestil tid](/bestil-tid)

At børste tænder korrekt, er ikke bare en daglig rutine – det er fundamentet for sunde tænder og sundt tandkød. Med den rette tandbørste og teknik, kan du beskytte dine tænder mod plak, huller (caries) og tandkødsproblemer.

Indholdsfortegnelse

## Hvorfor er korrekt tandbørstning vigtigt?

Korrekt tandbørstning sikrer, at du fjerner plak og bakterier, som kan føre til [huller i tænderne (caries)](/viden-om-taender/huller-i-taenderne), [tandkødsbetændelse](https://www.sehestedtand.dk/viden-om-taender/tandkodsbetaendelse) og [dårlig ånde](/viden-om-taender/darlig-ande). Især om aftenen, hvor spytproduktionen falder, er det vigtigt at børste tænder for at minimere risikoen for bakterievækst. Om morgenen hjælper tandbørstning med at fjerne de bakterier, der har ophobet sig i løbet af natten.

‍

## Gode råd til god børsteteknik

- **Børst mindst 2 gange dagligt**  
  Sørg for at børste tænder to gange om dagen – én gang om morgenen og én gang inden sengetid. Når du sover, reduceres spytproduktionen, og munden bliver tør. Uden spyttet til at neutralisere syren, som bakterierne producerer, er tænderne mere udsatte for [syreskader](https://www.sehestedtand.dk/viden-om-taender/syreskader). Tandbørstning om morgenen er også vigtigt – helst efter morgenmaden – så du fjerner madrester og mindsker tilførsel af sukker til bakterierne. Hvis du springer morgenmaden over eller spiser på farten, bør du stadig børste tænder som en fast del af din morgenrutine for at fjerne den plak, der opbygges om natten.

<!--THE END-->

- **Undgå overdreven brug af tandbørsten**  
  Børst ikke dine tænder mere end tre gange om dagen. Selvom tandbørstning efter frokost kan være en god idé for at friske tænderne op, kan for hyppig tandbørstning skade både tænder og tandkød.

<!--THE END-->

- **Undgå at presse for hårdt med tandbørsten**  
  Undgå at presse for hårdt med tandbørsten, da det kan skade tandkødet og få det til at trække sig tilbage. Plak kan nemt fjernes med et let tryk, men hvis plakken har udviklet sig til tandsten, kan tandbørsten ikke gøre arbejdet. I så fald er det nødvendigt med en professionel [tandrensning](https://www.sehestedtand.dk/behandlinger/tandrensning) hos din tandplejer. Hvis du har tendens til at børste for hårdt, så prøv at holde tandbørsten, som du ville holde en blyant – det hjælper med at reducere trykket.

<!--THE END-->

- **Børst tænderne i mindst 2 minutter**  
  For at sikre, at alle tænder bliver ordentligt rene, bør du børste dine tænder i mindst 2 minutter. Hvis du har svært ved at vurdere tiden, kan det være en god idé at bruge et ur eller en timer.

<!--THE END-->

- **Følg en fast rutine**  
  Strukturer din tandbørstning ved at starte det samme sted hver gang. F.eks. kan du begynde med ydersiden af tænderne i overkæben, derefter tyggefladerne og til sidst indersiden. Gentag dette mønster i underkæben. Tæl eventuelt til 10 for hver flade for at sikre grundighed. Husk at børste den bagerste flade af de bagerste tænder, da det er et sted, hvor bakterier og madrester nemt ophobes.

<!--THE END-->

- **Vælg den rigtige tandbørste**  
  Brug altid et blødt eller ekstra blødt tandbørstehoved. En blød børste er skånsom mod tandkødet og effektiv til at fjerne plak.

‍

## Den modificerede Bass-teknik – den mest anbefalede metode til korrekt tandbørstning

En systematisk og effektiv børsteteknik kan være afgørende for at sikre en god mundhygiejne. Den modificerede Bass-teknik er den mest anvendte metode blandt voksne og er effektiv både ved sunde tænder og ved tilstande som f.eks. [paradentose (parodontitis)](/behandlinger/paradentose-parodontitis).

1. Påbegynd tandbørstningen systematisk, f.eks. fra bagerst i højre overkæbe på tændernes forside.
2. Placér tandbørsten vandret langs tænderne, så børstehårene rammer tandkødet let.
3. Hold tandbørsten på skrå, så den vender mod tandkødsranden.
4. Bevæg tandbørsten i små, cirkulære bevægelser frem og tilbage for at rense tænderne effektivt.
5. Børst hver enkelt tandflade og tæl gerne til 10 for hver flade for at sikre, at du får børstet tænderne grundigt.
6. Gentag processen på tændernes bagside for at nå alle områder.
7. Afslut med at børste tyggefladerne ved at rette børstehårene direkte ned på tænderne.

 

## Sådan vælger du den rigtige tandbørste – manuel eller elektrisk tandbørste?

Valget mellem en manuel og en elektrisk tandbørste afhænger af dine personlige behov og præferencer. Begge typer kan være effektive, hvis de bruges korrekt, men der er nogle forskelle, du bør overveje.

### Manuel tandbørste

En manuel tandbørste er den klassiske løsning, som de fleste har brugt i mange år. Den er nem at kontrollere og giver dig mulighed for at justere trykket, når du børster. Det er vigtigt at børste med et let tryk for at undgå skader på tandkød og tænder, og en manuel tandbørste kræver, at du er opmærksom på at følge en ordentlig teknik for at fjerne plak effektivt.

### Elektrisk tandbørste

En elektrisk tandbørste er oftest det bedste valg, da den sikrer grundigere tandbørstning end en manuel tandbørste. Den er også ideel for personer med særlige behov, som ældre, personer med nedsat motorik eller dem med fast apparatur (f.eks. bøjle). Den elektriske tandbørste kræver mindre fysisk indsats, da børstehovedet gør arbejdet for dig. De fleste elektriske tandbørster har også en timer, der sikrer, at du børster i mindst 2 minutter, som er den anbefalede tid for grundig tandbørstning.

### Hvilken tandbørste skal du vælge?

Begge tandbørster kan være effektive, men hvis du har svært ved at opretholde en god børsteteknik, eller hvis du har specielle behov, kan en elektrisk tandbørste være en fordel. Hvis du derimod er god til at børste dine tænder korrekt og foretrækker en mere simpel løsning, kan en manuel tandbørste være tilstrækkelig. Uanset hvad, er det vigtigt at bruge et blødt børstehoved. Det er en god idé at tale med din tandplejer og få individuel vejledning til, hvilken tandbørste, du bør vælge.

‍

## Hvor ofte bør du udskifte din tandbørste?

Det anbefales at udskifte din tandbørste hver tredje måned – dog tidligere, hvis børstehårene begynder at stritte. Over tid vil børstehårene blive slidt, hvilket gør tandbørsten mindre effektiv til at fjerne plak og bakterier. Hvis børstehårene er blevet bøjet eller stritter, kan det også føre til, at du børster for hårdt, hvilket kan skade både dine tænder og tandkød. En ny tandbørste sikrer, at du får en grundig og effektiv tandbørstning hver gang. Det er også en god idé at udskifte tandbørsten efter sygdom, da bakterier kan ophobe sig på børstehårene.

‍

## Kontakt Sehested Tandlægerne for en vurdering af din tandsundhed

Hos Sehested Tandlægerne vi dedikerede til at sikre, at dine tænder forbliver sunde. Hvis du er i tvivl om din børsteteknik, eller hvis du ønsker en grundig vurdering af din tandsundhed, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi tilbyder personlig rådgivning, der kan hjælpe dig med at optimere din daglige tandpleje og sikre, at du forebygger eventuelle tandsygdomme i tide.

‍

[**Bestil tid til en konsultation.**](/bestil-tid)

‍

No items found.

No items found.

## Ofte stillede spørgsmål

No items found.

## Læs også om

[![](https://cdn.prod.website-files.com/67f5094557031b248f8705e9/680a1f0d4e7077f1d1ab4c32_foto6.webp)  
\
Tandpasta – sådan vælger du den rette til dine tænder  
\
Tandpasta spiller en central rolle i vores daglige tandplejerutine. Sammen med tandbørsten, hjælper den med at fjerne plakbelægninger og beskytte tænderne mod tandsygdomme. Men hvad indeholder tandpasta egentlig, og hvordan vælger man den rette?](/viden-om-taender/tandpasta)

[![](https://cdn.prod.website-files.com/67f5094557031b248f8705e9/6a01d34cb556483d52b43a05_sunde%20t%C3%A6nder%20%281%29.webp)  
\
Sunde tænder – sådan bevarer du et sundt smil  
\
Her får du en guide til, hvordan du bedst passer på dine tænder og dit tandkød – og hvad der gør den største forskel for din munds sundhed.](/viden-om-taender/sunde-taender)

[![](https://cdn.prod.website-files.com/67f5094557031b248f8705e9/6811d4f50c9249f8c3310629_foto10.webp)  
\
Tandtråd – få en bedre mundhygiejne ved brug af tandtråd  
\
Tandtråd er en vigtig del af en god tandplejerutine, da det hjælper med at fjerne uønskede bakterier mellem tænderne. Vi vejleder dig til at vælge den rigtige type af tandtråd og besvarer de mest almindelige spørgsmål om brugen af tandtråd, så du kan blive klogere på, hvordan du kan forbedre din mundhygiejne ved at bruge tandtråd.](/viden-om-taender/tandtraed)

[**3 klinikker** i København](/klinikker)

[på Google](https://www.google.com/search?q=sehested%20tandl%C3%A6gerne%20reviews&num=10&sca_esv=e373368215e95de4&hl=en&biw=2400&bih=1161&aic=0&ei=BAlmadn0NMaL7NYP0_Tn8Ao&ved=0ahUKEwjZhvr4koiSAxXGBdsEHVP6Ga4Q4dUDCAo&uact=5&oq=sehested%20tandl%C3%A6gerne%20reviews&gs_lp=Eg1nd3Mtd2l6LWxvY2FsIh1zZWhlc3RlZCB0YW5kbMOmZ2VybmUgcmV2aWV3czIFEAAYgAQyCBAAGIAEGKIEMggQABiABBiiBDIFEAAY7wUyCBAAGIAEGKIEMgUQABjvBUiIA1AAWABwAHgAkAEAmAFPoAFPqgEBMbgBA8gBAJgCAaACUZgDAIgGAZIHATGgB7EDsgcBMbgHUcIHAzAuMcgHAYAIAA&sclient=gws-wiz-local&udm=1#rlfi=hd:;si:;mv:%5B%5B55.723891099999996,12.5840325%5D,%5B55.676865799999995,12.5205618%5D%5D;tbs:lrf:!1m4!1u3!2m2!3m1!1e1!1m4!1u2!2m2!2m1!1e1!2m1!1e2!2m1!1e3,lf:1)

## Nysgerrig på at høre mere?

[Bestil tid online](/bestil-tid)

[Ring +45 88 16 96 96](tel:+4588169696)

![](https://cdn.prod.website-files.com/67ef9aef9a7ca7507d060b1f/67f6862b6c201d32766a26ca_3c52cdaf71de66d27f38cf18c31d0aac.webp)

## Tre klinikker | samme omsorg

Hos Sehested Tandlægerne tilbyder vi en bred vifte af avancerede tandbehandlinger, der sikrer den bedste pleje for dine tænder og dit tandkød.

[![Frederiksberg](https://cdn.prod.website-files.com/67f5094557031b248f8705e9/69f1bda313a9144590c4a37c_68089dfd70893b926032c1e0_gimp-1532x1080%20%281%29%20%281%29.webp)  
\
Frederiksberg  
\
Tandlæge på Frederiksberg med fokus på høj kvalitet og en tryg oplevelse. Moderne behandlinger, æstetik og særlig omsorg for dig med tandlægeskræk – centralt beliggende på Frederiksberg.](/klinikker/frederiksberg)

[Læs mere om klinikken](/klinikker/frederiksberg)

[Bestil tid](/bestil-tid)

[![København K, ILLUM](https://cdn.prod.website-files.com/67f5094557031b248f8705e9/69f1bdf74afda0a2a3450fdc_68089812e429ac1039125076_Ventevaerelse3%20%281%29%20%281%29.webp)  
\
København K, ILLUM  
\
Vores klinik i ILLUM ligger centralt i København på Østergade. Den ligger tæt på Gammel Strand, Kongens Nytorv og Nørreport, hvilket gør det nemt at vælge en tandlæge i indre by – tæt på dit arbejde, studie eller din daglige rute.](/klinikker/kobenhavn-k)

[Læs mere om klinikken](/klinikker/kobenhavn-k)

[Bestil tid](/bestil-tid)

[![Østerbro](https://cdn.prod.website-files.com/67f5094557031b248f8705e9/69f1be32b59b512e58b46979_6807a92e6de0c8911888fc20_20210905_TANDLAEGERNE_OBRO_1264-1440x1080-1%20%281%29%20%281%29.webp)  
\
Østerbro  
\
På Østerbro byder vi dig velkommen i rolige og behagelige omgivelser. Her tilbyder vi moderne tandbehandlinger til dig, der søger en tandlæge på Østerbro med fokus på kvalitet, omsorg og personlig behandling.](/klinikker/osterbro)

[Læs mere om klinikken](/klinikker/osterbro)

[Bestil tid](/bestil-tid)

[![](https://cdn.prod.website-files.com/67ef9aef9a7ca7507d060b1f/67fe693b8d4c93fab9b83525_sehested_logo.svg)](/)

[88 16 96 96](tel:+4588169696)

[info@sehestedtand.dk](mailto:info@sehestedtand.dk)

[![](https://cdn.prod.website-files.com/67ef9aef9a7ca7507d060b1f/6a324dd9555321906a070a22_UNICEF-badge-removebg-preview.png)](/unicef)

Klinikker

[Frederiksberg](/klinikker/frederiksberg)[København K](/klinikker/kobenhavn-k)[Østerbro](/klinikker/osterbro)[Akut tandlæge](/akut-tandlaege)[Find vej](/find-vej)[Åbningstider](/find-vej)

Behandlinger

[Airflow tandrens](https://www.sehestedtand.dk/behandlinger/airflow-tandrensning)[Bideskinne](https://www.sehestedtand.dk/behandlinger/bideskinne)[Icon tandbehandling](https://www.sehestedtand.dk/behandlinger/icon-tandbehandling)[Invisalign](https://www.sehestedtand.dk/behandlinger/invisalign)[Rodbehandling](https://www.sehestedtand.dk/behandlinger/rodbehandling)[Tandblegning](https://www.sehestedtand.dk/behandlinger/tandblegning)[Tandeftersyn](https://www.sehestedtand.dk/behandlinger/tandeftersyn)[Tandkroner](https://www.sehestedtand.dk/behandlinger/tandkroner)[Tandudtrækning](https://www.sehestedtand.dk/behandlinger/tandudtraekning-tandekstraktion)[Visdomstand](https://www.sehestedtand.dk/behandlinger/visdomstand-fjernelse-af-visdomstand)[Vis alle](/behandlinger)

Om Sehested

[Vores vision](/om-sehested)[Ny patient](/ny-patient)[Tandlægeskræk](/tandlaegeskraek)[100% smertefri behandling](/smertefri-behandling)[Vores specialer](/om-sehested/vores-specialer)[Lørdagsåbent](/om-sehested/lordagsabent)[UNICEF](/unicef)

Information

[Socials](/socials)[Viden om tænder](/viden-om-taender)[Priser](/priser)[Afbudspolitik](/afbudspolitik)[Finansiering](/priser/finansiering)[Sygeforsikring "danmark"](/priser/sygeforsikring-danmark)[Studierabat](/priser/studierabat)[Job og karriere](/om-sehested/job-og-karriere)[Akut tandlæge København](https://www.akuttandlaege-koebenhavn.dk/)[Cookieindstillinger](#)

© 2025 Sehested. All rights reserved.

[](https://www.linkedin.com/company/sehested-tandlaegerne/)

[](https://www.facebook.com/tpfrb)

[](https://www.instagram.com/sehestedtandlaegerne/)

[Ring til os](tel:+4588169696)

[Bestil tid](/bestil-tid)

Bestil tid

[X](#)

## Kosmetisk event d. 16/4

Vi inviterer til en eksklusiv aften i klinikken, hvor vi fortæller om mulighederne inden for kosmetisk plast, bidhævning og Invisalign – og hvad der faktisk giver mening, hvis man gerne vil forbedre sit smil.

[Læs mere og udfyld formularen her for tilmelding.](/tilmelding-kosmetisk-event)

[X](#)

## Kosmetisk event d. 16/4

Vi inviterer til en eksklusiv aften i klinikken, hvor vi fortæller om mulighederne inden for kosmetisk plast, bidhævning og Invisalign – og hvad der faktisk giver mening, hvis man gerne vil forbedre sit smil.

[Læs mere og udfyld formularen her for tilmelding.](/tilmelding-kosmetisk-event)