Tandpine er en betændelsestilstand i eller omkring tandnerven, pulpa, der består af kar, bindevæv og nervevæv. Afhængigt af, hvor betændt tandnerven er, kan tandpinen variere fra let ømhed til ulidelig, vedvarende smerte. Tandpine kan være meget smertefuldt. I langt de fleste tilfælde vil tandsmerterne ikke forsvinde af sig selv. Derfor er det vigtigt, at du reagerer på symptomerne hurtigst muligt for at blive smertedækket og for at forhindre, at smerterne forværres.
Der findes forskellige symptomer, der indikerer, at du har tandpine. Nedenfor har vi oplistet nogle af de mest hyppige symptomer på tandpine:
Hvis du oplever én eller flere af ovenstående symptomer, anbefaler vi, at du kontakter din tandlæge for at få vejledning, så du hurtigst muligt kan blive smertefri. Kontakt os her.
Der kan være mange forskellige årsager til, at man kan fåtandpine. Her er nogle af de mest almindelige:
Hvis du har tandpine, så kontakt os her - så kan vi hjælpe dig.
Det er vigtigt at passe godt på tænder og tandkød for at forebygge tandpine. Her er nogle enkle og effektive tips til at beskytte dine tænder og forebygge tandpine.
Tandpine kan være meget smertefuldt, men der findes heldigvis forskellige metoder til at lindre smerten. Start med at børste dine tænder skånsomt med en blød tandbørste, og rens grundigt mellem tænderne med tandtråd for at fjerne madrester og plak, som kan irritere tandkødet og forværre tandpinen. Du kan også skylle munden med klorhexidin (mundskyl), da det hjælper med at holde mundhulen ren og samtidig kan mindske eksisterende infektion. Smertelindring kan opnås med håndkøbsmedicin som ibuprofen eller paracetamol, der effektivt reducerer smerte og inflammation. Ved hævelse eller kraftig ømhed kan du lægge en kold klud eller en ispose (pakket ind i et viskestykke) på kinden. Kulden hjælper med at reducere hævelse og kan midlertidigt lindre smerten. For at undgå at forværre smerten, bør du undgå at spise hårde eller meget varme fødevarer, da de kan belaste tænderne yderligere.
Tandsmerter kan desværre også opstå i nattetimerne og kan påvirke dig så meget, at du sover dårligt og usammenhængende. Hvis du oplever tandpine i løbet af natten, anbefaler vi, at du forsøger at smertelindre med almindelig smertestillende, såsom ibuprofen eller paracetamol.
Ved gentagende oplevelser med tandpine i løbet nattetimerne er det nødvendigt, at du besøger din tandlæge. I disse tilfælde ser vi regelmæssigt, at kilden til smerterne er tandskæren (bruxisme). Hvis du skærer tænder om natten, kan en bideskinne (bidskinne) være med til at forebygge slid på tænderne samt aflaste dine kæbemuskler og led. Bideskinnen vil derfor kunne fjerne hovedpine og lindre smerter i tænderne og kæben.
Hvis tandpinen meget kraftig og ulidelig, og den smertestillende medicin ikke kan lindre det, kan det være nødvendigt, at du kontakter tandlægevagten.
Tilfælde, hvor du selv kan smertelindre tandpinen:
Det er ikke alle former for tandpine, der kræver et tandlægebesøg – nogle gange kan du selv smertelindre mildere tilfælde med enkle midler. Hvis du oplever let tandpine uden hævelse, misfarvning af tand og tandkød, eller andre tegn på infektion, kan håndkøbsmedicin som ibuprofen eller paracetamol oftest være tilstrækkeligt til at reducere smerterne. Denne form for tandpine kan både være et enkeltstående tilfælde, men også komme og gå i perioder.
Tilfælde, hvor du skal søge smertelindrende behandling hos tandlægen:
Hvis din tandpine kommer og går over en længere periode og det ikke hjælper med grundig mundhygiejne og smertestillende medicin, anbefaler vi, at du henvender dig til din tandlæge og får undersøgt, hvad der kan være årsagen til tandpinen.
Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på symptomer, der kan kræve tandlægehjælp. I tilfælde, hvor din tandpine er konstant, intens og er ledsaget af hævelse, dunkende smerte, feber eller dårlig smag i munden, kan det være tegn på en infektion, som kræver behandling. Hvis du oplever smerte ved tygning, følsomhed over for sambidning eller misfarvning af tanden kan det også være tegn på, at du døjer med et tandproblem. I disse tilfælde er det vigtigt at kontakte en tandlæge hurtigt for at få en professionel vurdering og behandling.
Vi ved, at tandpine kan have en stor påvirkning på ens velvære. Hos Sehested Tandlægerne tilbyder vi derfor akutte tandlægetider samme dag, hvis du lider af tandpine. Selv hvis du kontakter os senere på dagen, vil vi gøre vores bedste for at finde en tid til dig. Det gælder, uanset om du allerede er patient hos os, eller om du normalt går til en anden tandlæge. For os er det vigtigt at kunne lindre din smerte hurtigt og effektivt.
Kontakt os i dag og bliv smertefri
Hos Sehested Tandlægerne tilbyder vi en bred vifte af avancerede tandbehandlinger, der sikrer den bedste pleje for dine tænder og dit tandkød.